Jalfe Gerritsgade 24 5700 Svendborg Denmark
Jane åbnede butikken Jalfe Kunsthåndværk og Klæder i 2001. Dengang var den lille butik fyldt med håndlavede produkter som filtede uldvarer, bivokslys og indfarvede silketørklæder – mange af dem lavet af Jane selv, inspireret af Rudolf Steiner universet.
Efterhånden begyndte Jane at købe tøj fra forskellige tyske, svenske og danske naturmærker og langsomt udviklede Jalfe sig til en tøjbutik og flyttede til større lokaler.
I dag finder du Jalfe i Svendborgs gågade på Gerritsgade 24. I butikken forhandler vi farverigt og tidløst tøj i naturmaterialer som hør, silke og uld fra mærker som Ewa i Walla, Prächtig Berlin, Privatsachen, Bloomers og Mansted. Du finder også et udvalg af vores eget Jalfe tøj i ren merinould og økologisk bomuld, selvom butikken primært er dedikeret til andre mærker. Vi lægger stor vægt på at skabe en inspirerende og hyggelig atmosfære.